Dansk oversættelse ved Per Klindt:

FEI har offentliggjort, at Bökeberg i nærheden af Malmø, vil være vært ved de indledende FEI World Reining Finals i maj 2011.
Kvalificerede ryttere vil konkurrere om titlen som World Reining Champion ved finalen i Malmø hvor der vil være $100.000 udbudt i pengepræmier.

FEI World Reining Finals, der er en videreudvikling af FEI World Reining Masters, vil blive afholdt den 20-22. maj 2011 på den kendte hestesportsfacilitet Bökeberg, lige uden for Malmø.

Det er således første gang siden 2005 at de årlige individuelle finaler afholdes uden for NordAmerika.

Bökeberg har været vært for store FEI-mesterskaber tidligere, herunder de europæiske voltigeringsmesterskaber i 2009 og de Svenske mesterskaber i reining.

"Vi er glade for og stolte over at skulle være værter og mødested for Reining-Finalerne i 2011 og vi ser frem til at byde verden velkommen til Bökeberg" siger Christer Andersson der ejer og driver Bökeberg.

"FEI ser frem til fortswat vækst for Reining-sporten i FEI-regi" sagde den valgte bestyrelsesformand og formand for reining-udvalget, Bob Thompson. "Efter et meget vellykket FEI-reining Championship afviklet på Alltech FEI World Equestrian Games i Kentuckt, vil Malmö 2011 være en fantastisk mulighed for at bringe Reiningens Eliteklasse frem for verdenspublikummet igen. Vi ser frem til denne nye tradition og mulighederne heri til at udvikle sporten som en del af FEI-familien"

Kvalifikationskravene der tidligere har været anvendt for FEI World Reining Masters vil også gælde for 2011 finalen.
Ryttere kan starte maksimalt 3 heste i hver CRI-klasse for at optjene point.
Den rytter med flest point i hvert nationale forbund kvalificerer sig til finalen.

I tilfælde af lige mange point for flere ryttere har det enkelte nationále forbund ret til at beslutte hvem der skal deltage.